Nesting Tables af Josef Albers




Fire, farverige indskudsborde designet af den tysk-amerikanske kunstner Josef Albers i 1926. Det tidsløse bordsæt, der oprindeligt blev skabt til ejerne (og kunstnerens tætte venner) af Moellenhoff-Haus i Berlin, står i dag som en Bauhaus-klassiker.


Indskudsbordene, Nesting Tables, kombinerer de tydelige geometriske former og farver fra Josef Albers' kunstneriske palet, der udgør både malerier, grafik, arbejder i glas, udsmykninger i forskellige teknikker – og også møbler. Han var særlig optaget af forholdet mellem farve og form og af farvernes relativitet.


Stellene er lavet af massivt egetræ og bordpladerne af lakeret glas, som er importeret fra Italien. Bordene er produceret i en familieejet virksomhed i Erzgebirge, Tyskland på licens fra MoMA NYC.




Mål:
Turkis bord: B: 60 cm x D: 40 cm x H: 63 cm
Gult bord: B: 54 cm x D: 40 cm x H: 55 cm
Orange bord: B: 48 cm x D: 40 cm x H: 48 cm
Blåt bord: B: 42 cm x D: 40 cm x H: 40 cm